Velkommen som Autocamper i Mariager Sejlklub     

Velkommen til Autocampere i Mariager Sejlklub          

 

Havnen ligger naturskønt og helt tæt på Mariager midtby.

I sejlsæsonen, når bådene er i vandet har vi 7 pladser til rådighed. 5 pladser lige til venstre indenfor indkørslen og 2 pladser længere nede ud for klubhuset.
Der må kun overnattes et døgn af gangen.
I vinter halvåret hvor bådene er på land er der desværre ikke plads. Men først i april vil der være pladser igen.

Betaling
Det koster 150,- kroner pr. døgn og der kan tilkøbes el, bad og tøjvask. Strømmen koster for tiden 7 kr./ kWh. Betaling foregår via vores betalingsautomat på nordsiden af klubhuset.
Der fremsendes en kode på SMS og mail, som der anvendes til el, bad, vaskemaskine, sejlerstue og til toiletter.

Havnefogeden, som er frivillig medlem af Mariager Sejlklub, kan træffes på tlf. 2979 8868

Faciliteter
Vi har stor tillid til vore gæster, og stiller derfor det meste af underetagen, af vores klubhus, til fri afbenyttelse.
I sommerhalvåret er der åben i klubhuset ovenpå også.
Desuden er I velkomne til at benytte vores terrasser, borde-bænke og grill udenfor. Der er i øvrigt trådløst internet, i og omkring klubhus, som frit kan benyttes.

Seværdigheder
Noget af det bedste ved Mariager er naturen omkring byen. 
En tur i den gamle bydel med brosten, roser og skæve bindingsværkshuse er et ”must”, og er vejret til det, kan man få en is på torvet ved det gamle rådhus.

Fortsætter man fra Torvet opad Fuglesangsgade og Havndalvej, kan man komme op til den 3500 år gamle

Hohøj, hvor der er en fantastik udsigt.

 


På vejen kan man slå et slag ind omkring Munkholm anlægget hvor

 Ivan Evigvår. Har fået sit nye hjem

Læg mærke til Mariager kloster i baggrunden

 

 

Saltcenteret på havnen er besøg værd

Der kan man komme ned i en ”saltmine” og tager man badebukser med, kan man prøve at flyde i noget, der minder om Det døde hav.

Ved havnen/Saltcenteret kan man komme med veterantoget, hvor man f.eks. kan køre til Handest og tage bussen til Hobro, hvorfra man kan sejle med turbåden ”Svanen” tilbage til Mariager.

Byens gamle Klosterkirke og Museet er også populære udflugtsmål…

Infotavle
På klubhuset hænger der en stor infotavle med kort over Mariager, samt flere informationer om seværdigheder, butikker mm. Der findes ligeledes små foldere, som du kan tage med dig.